Beregner til dage mellem datoer
Beregn den nøjagtige varighed mellem to datoer og tidspunkter. Resultat i år, måneder, dage, timer, minutter og sekunder.
—
Vælg en startdato og -tid for at beregne varigheden
Datoerne er byttet om, fordi starttidspunktet lå efter sluttidspunktet
Dage i alt
—
Timer i alt
—
Varighed i andre enheder
| Måneder i alt | — |
| Uger i alt | — |
| Dage i alt | — |
| Timer i alt | — |
| Minutter i alt | — |
| Sekunder i alt | — |
Datoberegner. Nøjagtig periode mellem to datoer og klokkeslæt.
En datoberegner måler tiden mellem to tidspunkter og viser den både som år, måneder og dage og som samlede tal for uger, dage, timer, minutter og sekunder. Fordi begge felter rummer et klokkeslæt, regner den på faktisk forløbet tid og ikke på hele kalenderdøgn.
Datoberegner og dage mellem datoer: hvad tallene dækker
En periode mellem to datoer har to rigtige svar på én gang. Fra 1. januar 2026 til 24. december 2026 er der 11 måneder og 23 dage — og de samme dage er 357 dage i alt. Det første tal er den måde, man siger en periode højt på; det andet er det, en frist eller en nedtælling skal bruge. Kortet Varighed viser det første, og de to store tal Dage i alt og Timer i alt viser det andet.
Under dem ligger tabellen Varighed i andre enheder med den samme periode i seks rækker: Måneder i alt, Uger i alt, Dage i alt, Timer i alt, Minutter i alt og Sekunder i alt. For strækningen fra nytår til juleaften 2026 står der 11, 51, 357, 8.568, 514.080 og 30.844.800. Det er den samme periode skrevet seks gange.
Det, der adskiller den fra en kalender, er, at den ikke tæller felter i et gitter. Begge felter rummer både dato og klokkeslæt, og resultatet er den tid, der faktisk er gået mellem de to øjeblikke. Derfor kan et døgn måles til 23 eller 25 timer to weekender om året, når uret bliver stillet, og derfor kan et halvt år ende med en løs time bagerst. En side, der tæller kalenderfelter, kan slet ikke se den time — den findes ikke i gitteret.
Fristerne kommer fra hver sin kant: dage til en aflevering, dage siden en mærkedag, tiden der er tilbage af en garanti eller et pas, og timerne på noget, der hverken starter eller slutter ved midnat. Den samme periode læses som uger, når du lægger en plan, og som sekunder, når du skal bruge et tal, der lyder af noget.
Beregneren tager to tidspunkter og trækker dem fra hinanden. Den kender ikke danske helligdage, den springer ikke weekender over, og den lægger ikke dage til en dato. Hvad du gør ved de tre ting, står længere nede.
Sådan bruger du beregneren, felt for felt
Siden åbner uden et resultat. Under felterne står der kun én linje: Vælg en startdato og -tid for at beregne varigheden. Feltet Startdato og -tid er tomt fra begyndelsen, og kortet, de to store tal og tabellen dukker først frem, når begge felter indeholder et gyldigt tidspunkt.
1. Udfyld Startdato og -tid. Feltet tager både dato og klokkeslæt. Knappen Nu ved siden af skriver dette øjeblik ind, hvis du måler fra nu af.
2. Udfyld Slutdato og -tid. Det felt står allerede på nu, når siden åbner, så du kun skal rette det, hvis du måler frem mod noget bestemt. Også her sætter Nu det aktuelle øjeblik ind.
3. Læs kortet Varighed. Det skriver perioden som en sætning — for eksempel 14 dage, 8 timer, 15 min — og tager kun de enheder med, der har noget at sige. Er timerne 0, står de der ikke. Ved siden af værdien sidder en kopiknap, så sætningen kan sættes direkte ind i en mail.
4. Læs de to store tal. Dage i alt og Timer i alt står under kortet med etiketten øverst og cifferet nedenunder.
5. Læs tabellen Varighed i andre enheder. Seks rækker, samme periode: Måneder i alt, Uger i alt, Dage i alt, Timer i alt, Minutter i alt og Sekunder i alt.
Tallene i tabellen er skåret ned, ikke rundet af. 333 dage står som 47 uger, selv om 47,6 ville være tættere på, og der kommer aldrig et komma i nogen af rækkerne. Måneder i alt følger samme regel: hele måneder, og resten ligger i de andre rækker.
Bytter du om på de to felter, går der ikke noget i stykker. Beregneren regner videre og skriver linjen Datoerne er byttet om, fordi starttidspunktet lå efter sluttidspunktet. Længden er den samme uanset retning, så du behøver ikke taste om.
Når du har rettet felterne, står de to tidspunkter i adresselinjen. Kopierer du adressen, åbner den næste præcis den periode, du sad og kiggede på — praktisk, når to kolleger skal blive enige om, hvor mange dage der er til en frist.
Det, beregneren ikke tæller — og hvordan du selv finder hverdagene
Fire ting, danske datosider tit har, findes ikke her: et tal for arbejdsdage, en liste over helligdage, ugenummeret på de to datoer, og en funktion, der lægger dage til en dato. Beregneren måler perioden mellem to øjeblikke, og alt, den viser, er den periode regnet om til andre enheder.
Hverdagene kan du selv få ud af tabellen, og et konkret år viser hvordan. Tag 1. januar 2026 til 24. december 2026: 357 dage, som tabellen skriver som 51 uger i alt. De 357 dage går præcis op i 51 uger, så perioden rummer nøjagtig 51 lørdage og 51 søndage. Tilbage står 51 gange 5, altså 255 hverdage.
Derefter trækker du helligdagene fra, men kun dem, der falder på en hverdag. I 2026 er der seks af dem inden for perioden: nytårsdag torsdag den 1. januar, skærtorsdag den 2. april, langfredag den 3. april, 2. påskedag mandag den 6. april, Kristi himmelfartsdag torsdag den 14. maj og 2. pinsedag mandag den 25. maj. Påskedag og pinsedag falder begge på en søndag og er allerede talt fra, og juledag den 25. december ligger uden for perioden. Så er der 249 arbejdsdage tilbage.
Regnestykket kræver en opdateret liste over årets helligdage. Store bededag hører ikke længere til: Folketinget vedtog i 2023 loven om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, og som regeringens egen omtale af lovforslaget formulerer det, „bliver store bededag til en almindelig ekstra arbejdsdag fra og med 2024”. Regner du efter en liste, der ikke er rettet siden, får du én arbejdsdag for lidt.
Ugenummer viser siden heller ikke, og det er værd at holde adskilt fra rækken Uger i alt: den tæller hele uger i perioden og siger intet om, hvilken uge i året du står i. Skal du bruge uge 29 eller uge 42 — industriferien og efterårsferien — må du slå det op i en kalender.
Og skal du den anden vej — lægge 90 dage til en dato i stedet for at måle mellem to — er det ikke det, felterne her gør.
Fem perioder, regnet igennem
To dage i marts, der kun er 47 timer
Sæt 28. marts 2026 kl. 0.00 som start og 30. marts 2026 kl. 0.00 som slut. Kortet skriver 1 dag, 23 timer, Dage i alt står på 1, og Timer i alt står på 47.
Der mangler ikke en time. Natten til søndag den 29. marts 2026 blev uret stillet frem, og det døgn varede 23 timer. Borger.dk beskriver skiftet sådan: „Om foråret stiller vi uret frem natten mellem den sidste lørdag og søndag fra kl. 2 til 3. Om efteråret stilles uret tilbage igen - fra kl. 3 til 2.”
Om efteråret sker det modsatte. 24. oktober 2026 til 26. oktober 2026 giver 2 dage, 1 time, og Timer i alt står på 49, fordi natten til den 25. oktober havde 25 timer. To par datoer, der ser fuldstændig ens ud på et kalenderblad, måler altså 47 timer den ene weekend og 49 den anden.
Ti dages mellemrum mellem to rykkere
Renteloven sætter en frist, der er ren datoregning. Paragraf 9 b siger: „Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum.” Samme paragraf sætter gebyret til højst 100 kr. pr. rykkerskrivelse og højst for tre skrivelser om det samme krav — beløbet bekræfter Forbrugerombudsmanden i sin vejledning om rykkergebyrer.
Er den første rykker sendt 1. maj 2026, skriver du den dato som start og den påtænkte dato for den næste som slut. Med 11. maj 2026 i slutfeltet står Dage i alt på 10 og Timer i alt på 240.
Beregneren kender ikke reglen; den tæller kun dage. Det er dig, der afgør, om mellemrummet er langt nok. En fakturafrist, en fortrydelsesret eller et opsigelsesvarsel bruger den på nøjagtig samme måde: to datoer ind, antal dage ud.
Et skoleår, hvor de to urskift ophæver hinanden
1. august 2025 til 30. juni 2026 er 10 måneder og 29 dage. Dage i alt står på 333, Uger i alt på 47, Timer i alt på 7.992, Minutter i alt på 479.520 og Sekunder i alt på 28.771.200.
Perioden krydser begge urskift: tilbage i oktober 2025 og frem i marts 2026. De giver én time hver, i hver sin retning, og går derfor lige op — 333 gange 24 er præcis 7.992. Kun perioder, der rammer det ene skift og ikke det andet, slæber en løs time med sig. 5. juni 2026 til 1. januar 2027 er sådan en: 6 måneder, 27 dage, 1 time, altså 210 dage og 5.041 timer, hvor 210 døgn ellers ville have givet 5.040.
Et forløb målt med klokkeslæt, ikke bare i dage
Et projekt starter 1. marts 2026 kl. 9.30 og slutter 15. marts 2026 kl. 17.45. Kortet skriver 14 dage, 8 timer, 15 min.
De samme timer og minutter går igen i tabellen: Timer i alt står på 344, altså 14 gange 24 plus de 8, og Minutter i alt på 20.655. Sekunder i alt er 1.239.300.
En side, der kun tager datoer og ikke klokkeslæt, kan højst svare 14 dage her. De 8 timer og 15 minutter er tit hele pointen — en vagt, der løber over midnat, en leveringsfrist på et bestemt tidspunkt, eller en opgave, der skal afleveres kl. 12 og ikke ved midnat.
Skudårsdagen den 29. februar, begge veje
29. februar 2024 til 28. februar 2025 giver 1 år og 365 dage i alt. Året 2025 har ingen 29. februar, så slutdatoen lander på den sidste dag i februar, og perioden bliver et rundt år uden løse dage.
Den anden vej viser, hvad skudåret koster. 28. februar 2024 til 1. marts 2024 er 2 dage, ikke 1, fordi den 29. februar 2024 rent faktisk findes.
Skudår følger reglen 4/100/400: hvert fjerde år er skudår, undtagen hele århundreder, som til gengæld skal kunne deles med 400. Derfor var år 2000 skudår, mens 1900 ikke var, og 2100 heller ikke bliver det.
Almindelige perioder og de tal, siden viser
| Fra → Til | Kortet Varighed | Dage i alt | Timer i alt |
|---|---|---|---|
| 1. jan. 2026 → 24. dec. 2026 | 11 måneder, 23 dage | 357 | 8.568 |
| 1. aug. 2025 → 30. jun. 2026 | 10 måneder, 29 dage | 333 | 7.992 |
| 1. jan. 2026 → 1. jan. 2027 | 1 år | 365 | 8.760 |
| 5. jun. 2026 → 1. jan. 2027 | 6 måneder, 27 dage, 1 time | 210 | 5.041 |
| 1. mar. 2026 kl. 9.30 → 15. mar. 2026 kl. 17.45 | 14 dage, 8 timer, 15 min | 14 | 344 |
| 28. mar. 2026 → 30. mar. 2026 | 1 dag, 23 timer | 1 | 47 |
| 24. okt. 2026 → 26. okt. 2026 | 2 dage, 1 time | 2 | 49 |
| 1. maj 2026 → 2. maj 2026 | 1 dag | 1 | 24 |
Hvor datoregningen typisk går galt
- At gange dagene med 24 og tro, det giver timerne. To weekender om året holder regnestykket ikke, fordi døgnet den nat er 23 eller 25 timer. Aflæs Timer i alt frem for at gange selv — det er tallet, der allerede har taget urskiftet med.
- At tælle startdagen med. Perioden måles fra det ene øjeblik til det andet, så 1. maj til 2. maj 2026 er 1 dag, ikke 2. Skal begge datoer tælle med, for eksempel når du opgør, hvor mange dage en messe varer, lægger du selv en dag til.
- At forvente, at weekender og helligdage er trukket fra. Dage i alt er kalenderdage, alle syv om ugen, og der er ingen indstilling, der slår dem fra. Afsnittet om hverdage viser fremgangsmåden, hvis du selv vil trække dem ud.
- At regne et år som 365 dage over flere år. Cirka hvert fjerde år har en 29. februar, så et gennemsnit skrider med en dag pr. skudår og med to-tre dage over et årti. Aflæs Dage i alt frem for at gange årene.
- At læse Uger i alt eller Måneder i alt som et decimaltal. Rækkerne viser hele enheder og skærer resten væk, så 47 kan i virkeligheden dække over 47,6. Resten af perioden ligger i rækkerne nedenunder.
Ord om datoer og perioder
Varighed
Navnet på kortet øverst i resultatet. Det skriver perioden som en sætning af de enheder, der har noget at sige — år, måneder, dage, timer, min og s — og udelader dem, der står på 0.
Døgn
Et kalenderdøgn fra midnat til midnat. Det er 24 timer bortset fra de to nætter om året, hvor uret stilles: den ene er 23 timer, den anden 25.
Hverdag
Mandag til fredag. Ordbogen regner helligdagene fra, men i udregningen ovenfor tælles de 255 hverdage først som rene ugedage, og helligdagene trækkes fra bagefter — det er forskellen på 255 og 249.
Helligdag
En af de ti danske helligdage fra nytårsdag til 2. juledag. Store bededag var den ellevte, indtil den blev afskaffet som helligdag fra 2024.
Skudår
Et år med en 29. februar. Reglen er 4/100/400: hvert fjerde år, undtagen hele århundreder, medmindre årstallet kan deles med 400. År 2000 var skudår; 1900 var ikke, og 2100 bliver det ikke.
Sommertid
Perioden fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober, hvor uret er stillet en time frem. Borger.dk oplyser, at det har været sådan i hele EU fra og med 1996.
Ugenummer
Nummereringen af årets uger efter ISO 8601, som danskere aftaler møder og ferie efter. Beregneren viser den ikke — rækken Uger i alt er antallet af hele uger i perioden, ikke et ugenummer.
Spørgsmål og svar om dage mellem to datoer
Hvor mange dage er der mellem to datoer?
Træk starttidspunktet fra sluttidspunktet. Fra 1. januar 2026 til 1. januar 2027 er der 365 dage, altså 52 hele uger og 8.760 timer. Beregneren viser tallet som Dage i alt og samtidig som år, måneder og dage.
Tæller beregneren startdagen med?
Nej. Der måles fra øjeblik til øjeblik. Et ophold fra 3. til 6. september står derfor som 3 dage — det er tre overnatninger — mens der er fire dage at være der i. Skal begge yderdatoer tælle med, lægger du én til.
Hvorfor viser to dage kun 47 timer?
Fordi perioden krydser overgangen til sommertid. Uret bliver stillet en time frem, og det døgn varer 23 timer i stedet for 24. Om efteråret sker det omvendte, og en periode hen over skiftet i oktober får en time for meget, så to døgn bliver til 49 timer. Beregneren måler forløbet tid og ikke felter i en kalender, og derfor kan den overhovedet se forskellen.
Kan beregneren tælle arbejdsdage eller springe helligdage over?
Nej. Alle tal er kalenderdage, weekender og helligdage inklusive, og der er ingen indstilling for det. Du kan selv nå frem til hverdagene: går perioden op i hele uger, svarer Uger i alt gange 5 til antallet af hverdage, og derfra trækker du de helligdage fra, der falder på en hverdag. Går den ikke op, må de løse dage tælles i hånden.
Viser siden ugenummeret på de to datoer?
Nej. Uger i alt er et antal — hvor mange hele uger der er gået — og ikke en placering i året. To perioder på 47 uger kan sagtens slutte i hver sin ende af kalenderen.
Kan jeg lægge dage til en dato?
Ikke direkte. Der er to felter til tidspunkter og ingen boks til et antal dage. Vil du finde datoen 90 dage frem, kan du gætte en slutdato, læse Dage i alt og rette til, indtil tallet passer. Det tager tre-fire forsøg og er stadig hurtigere end at tælle på et kalenderblad, men det er en omvej.
Hvad sker der, hvis jeg skriver datoerne i omvendt rækkefølge?
Ingenting går galt. Beregneren vender selv om på dem og skriver, at datoerne er byttet om, fordi starttidspunktet lå efter sluttidspunktet. Perioden er lige lang uanset retning.
Hvorfor står der ikke noget resultat, når jeg åbner siden?
Fordi Startdato og -tid er tomt. Indtil du udfylder det, står der kun linjen om at vælge et starttidspunkt, og kortet, de to store tal og tabellen er skjult. Slutfeltet er derimod allerede sat til nu, så det er som regel kun starttidspunktet, der mangler. Knappen Nu ved siden af hvert felt indsætter det aktuelle øjeblik.
Hvor mange dage er der på et år?
365 i et almindeligt år og 366 i et skudår. Fra 1. januar 2026 til 1. januar 2027 er det 365 dage, 52 uger i alt og 8.760 timer. De to urskift i marts og oktober ligger begge inden for samme år og ophæver hinanden, så timetallet går præcis op.
Hvorfor giver mit regneark et andet tal?
Typisk af to grunde. Et regneark, der kun kender datoer og ikke klokkeslæt, kan kun svare i hele døgn, mens klokkeslættet indgår her, så en periode kan lande på 14 dage og 8 timer. Og et regneark regner i faste døgn på 24 timer, så den time, sommertiden flytter, dukker ikke op i formlen.
Koster det noget at bruge datoberegneren?
Nej. Den kører i browseren, der er ingenting at installere, og du behøver ikke oprette dig. Tast to tidspunkter, så står perioden der som år, måneder og dage og som samlede dage, uger, timer, minutter og sekunder.
Kan jeg dele et bestemt resultat med en anden?
Ja. Når du har rettet felterne, står de to tidspunkter i adresselinjen, så et kopieret link åbner den samme periode hos modtageren. Kortet har desuden en kopiknap, så selve sætningen kan sættes ind i en mail eller en besked.
Hvilket af tallene skal jeg bruge?
Det afhænger af, hvad tallet skal ind i. Til en frist, en nedtælling eller en aftale om et antal dage er Dage i alt det rigtige. Til en ansættelsesperiode eller en mærkedag læses kortet Varighed bedst, fordi år og måneder siger mere højt end et rent dagetal. Timer i alt hører til fakturering, vagtplaner og alt, hvor klokkeslættet indgår, og Uger i alt bruges, når du planlægger i uger.
Kilder og referencer
- ISO 8601 — dato- og tidsformat. Rækkefølgen ÅÅÅÅ-MM-DD er den eneste skrivemåde, der betyder det samme overalt: 03/04/2026 er den 3. april i det meste af verden og den 4. marts i USA. Al datoregning begynder med at afgøre, hvilken af de to du mente.
- IANA's tidszonedatabase — grunden til, at „i dag” er en lokal og ikke en universel størrelse. Fødselsdagen skifter ved midnat der, hvor du er, så det samme øjeblik er to forskellige datoer på hver sin side af en zonegrænse. Denne database er det, der gør datoregning reproducerbar hen over sommertidsskift og ændrede regler.
- Skudår — reglen 4/100/400: år 2000 var skudår, 1900 og 2100 er ikke. Derfor tælles en alder i hele kalendermåneder og -år og ikke i blokke på 365 dage, og derfor kræver en fødselsdag den 29. februar en udtrykkelig aftale frem for et gennemsnit.