Beregner til rentes rente

Beregn, hvordan dine investeringer vokser over tid med rentes rente og regelmæssige indskud.

Startinvestering

DKK

Månedligt indskud

DKK

Årlig rente

År

Rentetilskrivning

Slutsaldo

107.144 kr.

Samlede indskud

70.000 kr.

Optjente renter

37.144 kr.

Årlig oversigt

År	Saldo	Indskud	Rente
1	16.955 kr.	16.000 kr.	955 kr.
2	24.413 kr.	22.000 kr.	1.458 kr.
3	32.411 kr.	28.000 kr.	1.997 kr.
4	40.986 kr.	34.000 kr.	2.575 kr.
5	50.182 kr.	40.000 kr.	3.195 kr.
6	60.042 kr.	46.000 kr.	3.860 kr.
7	70.614 kr.	52.000 kr.	4.573 kr.
8	81.952 kr.	58.000 kr.	5.337 kr.
9	94.108 kr.	64.000 kr.	6.157 kr.
10	107.144 kr.	70.000 kr.	7.036 kr.

Denne beregner er kun til vejledning. Den udgør ikke finansiel rådgivning.

Renters rente-beregner. Slutsaldo, samlede indskud og optjente renter af din opsparing.

Beregneren viser, hvad startinvestering og månedligt indskud vokser til, når renten selv begynder at give rente. Du får slutsaldo, samlede indskud og optjente renter plus en årlig oversigt med saldo, indskud og årets rente for hvert år.

Hvad er renters rente?

Renters rente er den rente, du får af både dit indskud og af den rente, der allerede er lagt til saldoen. Simpel rente forrenter kun det oprindelige beløb, så det årlige kronebeløb står stille år efter år. Renters rente forrenter hele saldoen, og derfor vokser beløbet hurtigere, jo længere pengene får lov at stå.

Sæt 50.000 kr. ind, læg 2.000 kr. til hver måned, regn med 7 % om året og månedlig rentetilskrivning: efter 20 år viser slutsaldoen 1.249.868 kr. Af det har du selv indskudt 530.000 kr. De resterende 719.868 kr. er optjente renter, altså mere end det, du selv har lagt ind.

Den årlige oversigt under beregneren viser, hvornår det tipper. I år 1 tilskrives 4.544 kr. i rente, mens du selv indskyder 24.000 kr. hen over året. I år 8 er årets rente 22.527 kr., og i år 9 er den 25.890 kr. Fra det år lægger renten mere til saldoen, end dine egne indbetalinger gør. I år 20 er årets rente 83.511 kr., over tre gange det, du indskyder på et år. Det er hele argumentet for at begynde tidligt og lade pengene stå.

For en dansk investor mangler der ét led mere: skatten. 7 % før skat er ikke 7 % efter skat, og over de tyve år ovenfor ender et lagerbeskattet depot 91.707 kr. under aktiesparekontoen ved 27 % aktieindkomst og 212.676 kr. under den ved 42 %. Du regner skatten ind ved at skrive nettorenten i feltet Årlig rente i stedet for bruttorenten, og tabellen længere nede giver tallet.

Sådan bruger du beregneren

Beregneren har fem felter fordelt på to rækker: Startinvestering og Månedligt indskud øverst, Årlig rente, År og Rentetilskrivning nedenunder. De to beløbsfelter skriver valutakoden DKK foran tallet, mens kortene og tabellen sætter kr. efter tallet i dansk format.

1. Startinvestering. Det beløb, du har fra begyndelsen. Sæt det til 0, hvis du starter fra nul og kun sparer op måned for måned.

2. Månedligt indskud. Det faste beløb, du lægger til hver måned. Feltet er altid månedligt. Sæt det til 0, hvis du kun vil se et engangsbeløb vokse.

3. Årlig rente. Det forventede årlige afkast i procent, og det mest følsomme tal på siden. Feltet tager op til 100.

4. År. Hvor længe pengene får lov at stå, op til 50 år.

5. Rentetilskrivning. Årligt, kvartalsvis eller månedligt. Valget afgør, hvor ofte renten lægges til saldoen, ikke hvor ofte du indskyder.

Beregneren lægger månedens indskud ind i begyndelsen af perioden og tilskriver derefter periodens rente, så dine egne penge begynder at forrente sig med det samme.

Resultatet står i tre kort: Slutsaldo, Samlede indskud og Optjente renter. Slutsaldo minus Samlede indskud giver Optjente renter, så du kan aflæse med det samme, hvor stor en del af formuen renten har bygget. Under kortene ligger Årlig oversigt med en række pr. år og kolonnerne År, Saldo, Indskud og Rente. Kolonnen Indskud er akkumuleret og tæller startinvesteringen med, så en opsparing på 50.000 kr. plus 2.000 kr. om måneden står med 74.000 kr. i år 1, mens kolonnen Rente kun er årets rente.

Skatten skriver du selv ind. Sænk tallet i Årlig rente fra bruttorenten til nettorenten, og lad beregneren regne videre på det tal. Tabellen nedenfor giver de rentesatser, der svarer til de danske beskatningsformer.

Slutsaldo for 50.000 kr. plus 2.000 kr. om måneden i 20 år

Indstilling	Rente i feltet	Rentetilskrivning	Slutsaldo	Optjente renter
Før skat	7 %	Månedligt	1.249.868 kr.	719.868 kr.
Før skat	7 %	Kvartalsvis	1.243.085 kr.	713.085 kr.
Før skat	7 %	Årligt	1.214.296 kr.	684.296 kr.
Aktiesparekonto, 17 %	5,84 %	Månedligt	1.071.500 kr.	541.500 kr.
Aktieindkomst, 27 %	5,15 %	Månedligt	979.793 kr.	449.793 kr.
Aktieindkomst, 42 %	4,11 %	Månedligt	858.824 kr.	328.824 kr.

Formlen bag tallene, og hvordan skatten kommer ind i den

A = P \left(1 + \frac{r}{n}\right)^{nt}

$A$ = Slutsaldo — opsparingens værdi til sidst, inklusive al rente
$P$ = Startinvestering, altså beløbet du har fra begyndelsen
$r$ = Årlig rente som decimaltal (7 % = 0,07)
$n$ = Antal rentetilskrivninger om året: årligt = 1, kvartalsvis = 4, månedligt = 12
$t$ = Antal år pengene står
$PMT$ = Det månedlige indskud — beregneren indsætter det tolv gange om året

Grundformlen ovenfor gælder, når du kun har en startinvestering. Med et fast månedligt indskud lægges værdien af en annuitet oveni. Beregneren indsætter beløbet i begyndelsen af hver periode, og derfor forrentes indskuddet allerede i samme periode — det er den ekstra faktor til sidst:

A = P \left(1 + \frac{r}{n}\right)^{nt} + PMT \times \frac{\left(1 + \frac{r}{n}\right)^{nt} - 1}{\frac{r}{n}} \times \left(1 + \frac{r}{n}\right)

Beregneren indskyder tolv gange om året, uanset hvad du vælger i Rentetilskrivning. Formlen står som skrevet ved månedlig rentetilskrivning, hvor n = 12 og PMT er det månedlige indskud.

Vælger du Årligt eller Kvartalsvis, regner beregneren først perioderenten om til en månedlig rente, i = (1 + r/n)^(n/12) − 1, og lader annuiteten løbe over 12 × t indskud, mens startinvesteringen forrentes med (1 + r/n)^(n·t). Rentetilskrivningen følger altså selektoren, mens indskuddene fortsat følger kalendermåneden. Derfor lander Årligt på 1.214.296 kr. — et lavere tal end det, formlen ovenfor giver, hvis man sætter n til 1 og lader hele årets indskud gå ind på én gang.

Skatten kommer ind ved at sænke r. Den nærliggende genvej, 7 × 0,83 = 5,81 %, rammer ved siden af, fordi skatten tages af det, kontoen faktisk tjener på et år, og ikke af den nominelle rente. Med månedlig rentetilskrivning svarer 7 % nominelt til en effektiv årlig rente på 7,2290 %. Regnestykket går sådan her:

1. Regn bruttorenten om til effektiv årlig rente. 7 % med månedlig tilskrivning bliver 7,2290 %.

2. Træk skatteprocenten fra den effektive rente. Ved 17 % lagerbeskatning: 7,2290 × 0,83 = 6,0001 %.

3. Regn tilbage til en nominel rente med månedlig tilskrivning. 6,0001 % effektivt svarer til 5,84 % nominelt, og det er tallet, du skriver i feltet Årlig rente.

De to andre satser giver 5,15 % ved 27 % aktieindkomst og 4,11 % ved 42 %.

Begge satser forudsætter et depot med lagerbeskatning. Det princip gælder for papirer udstedt af et investeringsselskab, og akkumulerende investeringsbeviser og ETF'er hører som hovedregel til den gruppe. Metoden er eksakt for den beskatningsform, fordi det at betale skat af årets gevinst hvert år er det samme som at vokse med den effektive rente ganget med 1 minus skatteprocenten. For realisationsbeskatning holder den ikke: der falder skatten først ved salg, og så af hele gevinsten på én gang, mens beløbet har forrentet sig ubeskåret indtil da. Den situation regner du ved at køre beregningen med bruttorenten og trække skatten af kortet Optjente renter bagefter.

Fem beregninger med rigtige tal

Standardopstillingen: 10.000 kr. og 500 kr. om måneden i ti år

Beregneren åbner med 10.000 kr. i startinvestering, 500 kr. om måneden, 7 % i årlig rente, 10 år og månedlig rentetilskrivning. Slutsaldoen bliver 107.144 kr. Du har selv indskudt 70.000 kr. — de 10.000 kr. fra start plus 120 månedlige indskud à 500 kr. — og 37.144 kr. er optjente renter. Renten står altså for godt en tredjedel af slutsaldoen efter ti år. På den korte horisont trækker dine egne indbetalinger stadig læsset, og renten har endnu ikke overtaget.

Aktiesparekonto mod lagerbeskattet depot: 212.676 kr. i forskel

Kør det danske scenarie — 50.000 kr., 2.000 kr. om måneden, 20 år, månedlig rentetilskrivning — fire gange, og skift kun renten.

7 % uden skat giver 1.249.868 kr., heraf 719.868 kr. i renter.

5,84 %, som svarer til aktiesparekontoens 17 % lagerbeskatning, giver 1.071.500 kr., heraf 541.500 kr.

5,15 %, som svarer til 27 % aktieindkomst, giver 979.793 kr., heraf 449.793 kr.

4,11 %, som svarer til 42 % aktieindkomst, giver 858.824 kr., heraf 328.824 kr.

Aktiesparekontoen ligger 212.676 kr. over det depot, der beskattes med 42 %, og 91.707 kr. over det, der beskattes med 27 %, for præcis de samme 530.000 kr. i indskud. De 178.368 kr., aktiesparekontoen taber i forhold til den ubeskattede beregning, dækker både den skat, der betales undervejs, og den rente, de skattekroner ikke længere kunne lægge til saldoen.

Når indskudsloftet indhenter planen

Det danske scenarie har en hage, som ingen renteberegning viser af sig selv. Loftet for indskud på aktiesparekontoen er ifølge Skattestyrelsen 174.200 kr. for kalenderåret 2026 mod 166.200 kr. for 2025, og det måles mod kursværdien den 31. december året før: er værdien lavere end loftet, må du indskyde forskellen året efter.

I den årlige oversigt står saldoen på 214.902 kr. allerede ved år 5, fordi både indskud og afkast tæller med i kursværdien. Derfra er der ikke plads til flere indskud på kontoen. Skattestyrelsen kræver ikke, at du hæver noget — du kan bare ikke sætte mere ind.

I praksis betyder det, at et månedligt indskud på 2.000 kr. ikke kan blive ved med at lande på aktiesparekontoen i tyve år. Vil du regne på den virkelighed, kører du to beregninger: én med 5,84 % for de år, hvor indskuddet er inden for loftet, og én med 5,15 % eller 4,11 % for det, der ryger videre på et lagerbeskattet depot uden for kontoen.

Rentetilskrivning: 35.571 kr. for det samme indskud

Samme scenarie, hvor kun selektoren Rentetilskrivning ændrer sig. Årligt giver 1.214.296 kr., kvartalsvis 1.243.085 kr. og månedligt 1.249.868 kr. Der er 35.571 kr. mellem årligt og månedligt, uden at du har indskudt en krone mere.

Forskellen er reel, men den er lille sammenlignet med renten og antallet af år. Skifter du i stedet fra 7 % til 5,84 %, forsvinder der 178.368 kr. i samme beregning. Vælg månedligt, hvis dit produkt tilskriver månedligt, men brug ikke tid på at optimere det felt.

Fra nul: 1.000 kr. om måneden i 30 og i 50 år

Sæt startinvesteringen til 0, indskuddet til 1.000 kr. om måneden, renten til 7 % og rentetilskrivningen til månedligt. Efter 30 år står slutsaldoen på 1.227.087 kr. Af det har du indskudt 360.000 kr., og 867.087 kr. er renter — næsten to en halv gang så meget som dine egne indbetalinger.

Skru År op til 50, som er beregnerens maksimum, og slutsaldoen bliver 5.479.851 kr. Indskuddet er kun steget til 600.000 kr., mens renten er vokset til 4.879.851 kr. De sidste tyve år lægger altså mere end fire millioner kroner til, selv om du indbetaler nøjagtig det samme hver måned. Kurven er næsten flad i begyndelsen og stejlest til allersidst.

Seks fejl, der ødelægger regnestykket

Bruger genvejen 7 × 0,83 i stedet for det rigtige tal. Ved 17 % lagerbeskatning skal der stå 5,84 % i feltet, ikke 5,81 %. Forskellen er lille pr. år, men den peger altid samme vej: genvejen undervurderer slutsaldoen.
Sænker renten for at modellere realisationsbeskatning. Rentefeltet er den eneste indgang til skat på siden, så det er nærliggende at bruge det til begge beskatningsformer, men substitutionen holder kun for lagerbeskatning. Bliver gevinsten først beskattet ved salg, skal beregningen køre på bruttorenten, og skatten skal først trækkes fra, når du læser Optjente renter.
Glemmer indskudsloftet. Aktiesparekontoens 17 % gælder kun det, der kan være på kontoen. Loftet er 174.200 kr. for 2026 mod 166.200 kr. for 2025, og det måles mod kursværdien den 31. december. Et månedligt indskud, der løber i tyve år, sprænger rammen længe før tid — eksemplet ovenfor er over loftet allerede ved år 5.
Tror at Rentetilskrivning ændrer indskuddet. Selektoren styrer, hvor ofte renten lægges til saldoen. Indskuddet er månedligt i alle tre indstillinger, så Årligt gør ikke dine 2.000 kr. om måneden til 24.000 kr. én gang om året.
Læser slutsaldoen som et løfte. Beregningen bruger den samme rente hvert eneste år, og sådan opfører markeder sig ikke. Finanstilsynet skriver, at oplysninger om historisk afkast eller afkastforventninger ikke må bruges til at stille et bestemt afkast i udsigt, og at der ved høje forventede afkast også ofte er store risici for tab. Kør både et forsigtigt og et optimistisk tal og læs resultatet som et spænd.
Regner nominelt og glemmer inflationen. Slutsaldoen er i kroner, ikke i købekraft. 1.249.868 kr. om tyve år køber mindre end 1.249.868 kr. i dag. Beregneren har intet inflationsfelt, så vil du se realt afkast, trækker du din inflationsforventning fra renten, inden du skriver den ind.

Ordliste

Renters rente

Rente, der beregnes af både indskuddet og af den rente, der allerede er tilskrevet, så saldoen vokser hurtigere for hvert år. Formen rentes rente betyder det samme.

Rentetilskrivning

Hvor ofte renten lægges til saldoen og selv begynder at forrente sig. Beregneren tilbyder årligt (1), kvartalsvis (4) og månedligt (12). Valget ændrer ikke, hvor ofte du indskyder.

Effektiv årlig rente

Det, kontoen faktisk vokser med på et år, når rentetilskrivningen er regnet med. 7 % nominelt med månedlig tilskrivning er 7,2290 % effektivt. Det er den effektive rente, skatten skal trækkes fra.

Lagerbeskatning

Der betales skat af forskellen mellem værdien af alle aktiver ved årets slutning og værdien ved årets begyndelse, uanset om der er solgt noget. Aktiesparekontoen er altid lagerbeskattet.

Realisationsbeskatning

Skatten falder først, når papiret sælges, og beregnes af hele gevinsten på én gang. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser opgøres for private som hovedregel efter dette princip.

Aktiesparekonto

Dansk konto til aktier og aktiebaserede investeringsbeviser, hvor afkastet beskattes med 17 % efter lagerprincippet. Der gælder et loft for indskud, som reguleres år for år.

Aktieindkomst

Gevinst og udbytte fra aktier uden for aktiesparekontoen. Beskattes med 27 % op til progressionsgrænsen og med 42 % af det, der ligger over.

Indskudsloft

Den øvre grænse for, hvor meget der må stå på aktiesparekontoen. Grænsen måles mod kursværdien den 31. december året før, så både indskud og afkast bruger af pladsen.

Spørgsmål om renters rente

Hvad er forskellen på renters rente og simpel rente?

Simpel rente forrenter kun det oprindelige beløb, så det årlige kronebeløb er det samme hvert år. Renters rente forrenter hele saldoen, inklusive den rente der allerede er tilskrevet, så beløbet vokser hurtigere år for år.

Hedder det renters rente eller rentes rente?

Begge former bruges på dansk om det samme: rente af rente. Renters rente er den mest udbredte skrivemåde, rentes rente den mindre udbredte. Beregningen er nøjagtig den samme, uanset hvad du kalder den.

Hvordan regner jeg skat med, når beregneren ikke har et skattefelt?

Du skriver nettorenten i feltet Årlig rente i stedet for bruttorenten. Regn bruttorenten om til effektiv årlig rente, træk skatteprocenten fra og regn tilbage til en nominel rente. Ved 7 % med månedlig rentetilskrivning bliver det 5,84 % ved 17 % lagerbeskatning, 5,15 % ved 27 % aktieindkomst og 4,11 % ved 42 %. Metoden er eksakt for lagerbeskatning, hvor der betales skat af årets gevinst hvert år.

Hvilken rente skal jeg skrive ind, hvis jeg har en aktiesparekonto?

Forventer du 7 % om året med månedlig rentetilskrivning, skriver du 5,84 %. Aktiesparekontoen beskattes med 17 % af årets afkast, og 5,84 % er den rente, der giver samme slutsaldo som 7 % med den skat trukket fra hvert år.

Hvor meget koster skatten over tyve år?

I eksemplet med 50.000 kr., 2.000 kr. om måneden, 7 % og månedlig rentetilskrivning i 20 år bliver slutsaldoen 1.249.868 kr. uden skat. Med 5,84 %, der svarer til aktiesparekontoens 17 %, bliver den 1.071.500 kr., altså 178.368 kr. mindre. Med 4,11 %, der svarer til 42 % aktieindkomst, bliver den 858.824 kr., og så er der 391.044 kr. mellem yderpunkterne. Bemærk at forskellene er større end selve skatteregningen, fordi de betalte skattekroner heller ikke længere kan forrente sig.

Tager beregneren højde for indskudsloftet på aktiesparekontoen?

Nej. Beregneren forrenter præcis det beløb, du skriver ind, uden nogen øvre grænse, og den ved ikke, om pengene står på en aktiesparekonto eller i et frit depot. Planlægger du at indskyde mere om året, end kontoen har plads til — loftet er 174.200 kr. for 2026 — bliver slutsaldoen for høj: det overskydende beløb havner i praksis uden for kontoen, hvor afkastet beskattes som aktieindkomst og ikke med kontoens 17 %. Hvor stort loftet er, og hvordan det måles, hører til beregneren for aktiesparekontoen.

Hvad er forskellen på lagerbeskatning og realisationsbeskatning?

Lagerbeskatning betyder, at der betales skat af forskellen mellem værdien af alle aktiver ved årets slutning og værdien ved årets begyndelse, uanset om du har solgt. Realisationsbeskatning betyder, at skatten først falder, når du sælger, og så af hele gevinsten. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser opgøres for private som hovedregel efter realisationsprincippet, mens papirer udstedt af et investeringsselskab beskattes efter lagerprincippet. Aktiesparekontoen er altid lagerbeskattet.

Hvornår betaler jeg 42 % i stedet for 27 % i skat af aktier?

Progressionsgrænsen for aktieindkomst er 79.400 kr. i 2026. Aktieindkomst op til grænsen beskattes med 27 %, og alt derover med 42 %. Grænsen reguleres årligt og er for 2027 fastsat til 89.600 kr.

Betyder det noget, hvad jeg vælger i Rentetilskrivning?

Ja, men mindre end de andre felter. Med 50.000 kr., 2.000 kr. om måneden, 7 % og 20 år giver årligt 1.214.296 kr., kvartalsvis 1.243.085 kr. og månedligt 1.249.868 kr. Der er 35.571 kr. mellem yderpunkterne. Til sammenligning koster 17 % lagerbeskatning 178.368 kr. i den samme beregning, så renten og antallet af år vejer langt tungere.

Hvad er et realistisk afkast at regne med?

Der findes ikke ét rigtigt tal, og ingen må love dig et. Finanstilsynet skriver, at oplysninger om historisk afkast eller afkastforventninger ikke må bruges til at stille et bestemt afkast i udsigt, og at der ved høje forventede afkast også ofte er store risici for tab. Kør derfor beregningen mindst to gange, én gang forsigtigt og én gang optimistisk, og brug spændet mellem de to slutsaldi frem for ét enkelt beløb.

Hvad er 72-reglen, og passer den?

72-reglen er et hurtigt overslag over, hvor længe der går, før pengene fordobles: divider 72 med den årlige rente i procent. Ved 7 % giver det 72 ÷ 7 ≈ 10,3 år. Prøv det i beregneren: 100.000 kr. uden månedligt indskud, 7 % og månedlig rentetilskrivning giver 200.966 kr. efter 10 år, altså en fordobling lidt hurtigere end reglen antyder. Reglen er et overslag og bliver upræcis ved meget høje eller meget lave renter.

Er beregneren gratis, og hvor mange scenarier kan jeg prøve?

Ja, den er gratis og kræver ingen oprettelse. Beregningen kører i browseren, så du kan ændre startinvestering, månedligt indskud, rente, år og rentetilskrivning så mange gange, du vil, og se de tre kort og den årlige oversigt opdatere sig hver gang.

Hvor præcis er beregningen?

Matematisk er den eksakt for de tal, du skriver ind: den følger den klassiske formel for renters rente med indskud i begyndelsen af hver periode. Usikkerheden ligger i forudsætningen. Beregningen bruger den samme rente hvert eneste år og kender hverken gebyrer, inflation eller skat, medmindre du selv skriver skatten ind via renten. Kortene afrunder til hele kroner.

Jeg har min slutsaldo — hvad gør jeg med tallet?

Kig først på forholdet mellem Optjente renter og Samlede indskud. Er renten større end dine indskud, har tiden gjort arbejdet; er den en lille del af slutsaldoen, er horisonten som regel for kort eller renten for lav. Kør derefter den samme beregning igen med nettorenten for netop din konto, så du ser tallet efter skat, og sammenlign de to slutsaldi i stedet for at hæfte dig ved ét beløb.

Kilder og referencer

Indhold verificeret af Smart Calculators-teamet